Hundekonsulenterne er til for dig og din hund!

Brug adfærdskonsulenterne i DcH Frederikshavn

I DcH Frederikshavn har vi to veluddannede hundekonsulenter, Brian Morgen og Helle Frandsen, der gerne vil hjælpe med at løse adfærdsproblemer og svare på spørgsmål.

Gratis at bruge hundekonsulenterne

Hundekonsulenterne får ingen løn, men gør deres arbejde af ren interesse. Dog skal de have dækket deres transportudgifter hvis problemerne kræver et hjemmebesøg.

Et landsdækkende netværk

Danmarks civile Hundeførerforening er en landsdækkende forening, som også har et landsdækkende netværk af 75 veluddannede hundekonsulenter fordelt ud over hele landet. Konsulenterne er erfarne hundeinstruktører der har vidreuddannet sig til adfærds konsulenter. Og ser det som et kald at hjælpe folk med deres hundeproblemer.

Råd og vejledning

Skal du have ny hund? Har du problemer med din hund? Kan den ikke være alene hjemme? Er den svær at få renlig? Knurrer den ad dig? Hopper den op, når du får gæster? Eller gør den bare nogle ting, som du ikke forstår eller er lidt usikker på, hvad betyder? Så kontakt en af konsulenterne. Der findes ingen dumme spørgsmål, og ingen opgave er for lille. Det er bedre at ringe én gang for meget, end én gang for lidt.

Landsdækkende vagt 

Landsdækkende vagt tlf. 46 32 74 74 der gør det nemt at få fat i en konsulent. Vagthavende konsulent vil henvise til nærmeste konsulent hvis problemet ikke kan løses over telefonen.

Generelle råd fra konsulenterne:

  • Det er bedre at rose og belønne ønsket adfærd end at straffe uønsket adfærd
  • Negativ opmærksomhed er i hundens øjne bedre end ingen opmærksomhed. Derfor virker det ofte bedre at ignorere en uønsket adfærd, end at skælde ud.
  • Giv aldrig hårde ryk i linen. Det kan skade nakkehvirvlerne og ryggen.
  • Når hvalpen skifter tænder, er det en god idé at have oksehudsstænger, der har været opblødt i vand, liggende i fryseren. Dem kan man give hvalpen ind imellem, så den har noget at gnave i, som samtidig - på grund af kulden - lindrer de ømme gummer.
  • Væn hvalpen gradvist til at være alene hjemme. Hunden er et flokdyr, så det er unaturligt for den at være alene.
  • Træn aldrig din hund, når du er vred, irriteret eller på anden måde pirrelig. Hunden mærker det med det samme.
  • Træn ofte, men ikke for længe ad gangen.
  • Lad det altid være positivt for hunden at komme hen til dig. Skæld den ALDRIG ud, når den kommer hen til dig, uanset hvor længe, du har kaldt på den.
  • Skæld aldrig hunden ud, hvis du kommer hjem og den har ødelagt noget eller har tisset på gulvet. Med mindre du griber den på fersk gerning, ved den ikke hvorfor du skælder ud, og bliver blot utryg ved dig, hvilket igen vil få den til at ødelægge mere næste gang, den er alene.
  • Indtil hvalpen er ca. 4 måneder gammel, er det vigtigt, at den vænnes til fremmede mennesker, fremmede hunde samt lyde og indtryk fra den verden, som hunden skal leve i.
  • Langsom og positiv tilvænning giver en tryg og rolig hund.

 

 
Last month September 2010 Next month
M T W T F S S
week 35 1 2 3 4 5
week 36 6 7 8 9 10 11 12
week 37 13 14 15 16 17 18 19
week 38 20 21 22 23 24 25 26
week 39 27 28 29 30