Hvad er Omplaceringshund.dk, og hvorfor er siden oprettet?

Omplaceringshund.dk er oprettet med tre formål:

- at finde nye hjem til hunde, der af forskellige årsager får brug for et nyt hjem

- at finde nye hjem, der passer til den enkelte hund og dens behov

- at være et modstykke til kyniske hundehandlere og utallige useriøse hjemmesider, der kaster hunde fra hjem til hjem gennem stærkt kritisable diskussionsfora uden nogen form for dyreværnsmæssig etik eller kontrol.

Siden er ikke-kommerciel. Det vil sige, at ingen tjener penge på formidling til nyt hjem gennem Omplaceringshund.dk. Alle formidlinger til nyt hjem er baseret på at skaffe en hund et nyt hjem for hundens skyld. Omplaceringshund.dk er opbygget af landsdækkende netværk, hvor det enkelte medlem har en relevant uddannelse i forbindelse med hund, eller hvor det enkelte medlem kan etablere hurtig kontakt til hjælp og vejledning.

Det er nemt at skaffe sig af med en hund ved at reagere på annoncer i forskellige gratis medier:

"Afliv ikke din hund - vi finder et nyt og kærligt hjem".....

"Din hund skal ikke dø, vi har et nyt hjem, der venter"....

"Kan du ikke have din hund mere, kan du trygt aflevere den hos os".....

"Hvis du af en eller anden årsag ikke kan have din hund (eller kat) længere, så hjælper jeg gerne med at finde nye og kærlige hjem til dem"....

Løfterne er endeløse men pas på! Bag mange annoncer findes pengegriske hundehandlere, som har brug for hunde til avl, eller som skal bruge hunde til videresalg. Er man hundehandler, tænker man kun på penge, og der er ingen garanti for, at hunden nogen sinde møder en ny familie!!

Omplaceringshund.dk giver ALDRIG løfter om at finde et nyt hjem. Omplaceringshund og de mennesker, der står bag omplaceringsnetværket lover til gengæld at arbejde for at finde det bedste hjem til hver enkelt hund. Alle henvendelser bliver taget alvorligt, og der vil ved hver enkelt omplacering være mulighed for hurtig kontakt til en hundesagkyndig, hvis der opstår spørgsmål eller problemer. Af samme grund kan der i visse tilfælde forekomme uddybende spørgsmål, som er vigtige for at finde det bedste hjem.

Omplaceringshund står inde for, at en omplaceringshund bliver kendt i et landsdækkende netværk af erfarne hundefolk, hundeskoler, adfærdsbehandlere, seriøse foreninger og seriøse internater m.v. inden for få døgn.

Netværket bag omplaceringshund vil gerne hjælpe hundeejerne, men hensynet til hunden kommer altid først.

Karsten Malmstrøm

 

( Flere artikler fra konsulenterne )

 

 
Last month September 2010 Next month
M T W T F S S
week 35 1 2 3 4 5
week 36 6 7 8 9 10 11 12
week 37 13 14 15 16 17 18 19
week 38 20 21 22 23 24 25 26
week 39 27 28 29 30